Kurderne og det kurdiske sprog
Små 25.000 danske borgere taler landets største indvandrersprog
I DANMARK registrerer man – heldigvis – ikke folk efter sproglig, etnisk, religiøs, racemæssig eller politisk identitet, så vurderinger af hvor mange der ér af den ene eller anden slags, må derfor altid være skøn, mere eller mindre velfunderede. Med det forbehold kan man sige at der nok er små 25.000 brugere af kurdisk i Danmark. Normalt antages mellem halvdelen og to tredjedele af de tyrkiske statsborgere at være kurdere, dvs omkring 20.000, hvortil skal føjes et par tusinde fra Iran og over tusinde fra Irak. De øvrige lande kan der talmæssigt ses helt bort fra. Det kan der også fra danskere. Stort set alle dem i Danmark der bruger kurdisk, hár det som modersmål. Der ér selvfølgelig et eksempel hist og her på en tyrker, en persisk iraner, en arabisk iraker, der er vokset op i Kurdistan og derfor har kurdisk som første fremmedsprog, men de spiller ikke nogen talmæssig rolle. Og efter et kvart århundredes arbejde inden for indvandrerundervisningen kender jeg stadig mindre end en håndfuld eksempler på danskere der har lært sig noget kurdisk af betydning.
KURDISK ER DET dominerende minoritetssprog i Tyrkiet, Iran og Irak, og der er desuden små kurdiske mindretal i en halv snes andre lande i Mellemøsten og Centralasien. Foruden selvfølgelig i Vesteuropa og resten af verden. I disse lande udsættes kurdisk for varierende grader af undertrykkelse, rækkende fra den totale fornægtelse af sproget i Usbekistan (hvortil Stalin deporterede de kaukasiske kurdere under 2. verdenskrig) til den rene og skære liberalistiske frihed i Norden.
TUNGEST HVILER åget i Tyrkiet, hvor de tyrkiske myndigheder i årevis totalt benægtede den blotte eksistens af et kurdisk sprog. Det blev ofte kaldt bjergtyrkisk og fremstillet som en slags degenereret tyrkisk som de tilbagestående bønder og hyrder talte oppe i bjergene, isoleret fra al kultur og civilisation. Lidt a la BTs Klaus Kludder.
(Ishøjs borgmester, Per Madsen, har igen i år [1994] forsøgt at sælge bjerghistorien som årets sommerhetz i Ekstrabladet. Han har jo før haft heldet med sig med den slags.)
Denne holdning har dog ikke hindret de tyrkiske myndigheder i hårdt at forfølge dette ikke-eksisterende sprog. Bare at besidde kurdisk litteratur og musik kunne indtil for få år siden straffes som undergravende virksomhed mod den tyrkiske stat. Emin Bozarslan blev fx idømt mange måneders fængsel for at have skrevet en abc for kurdiske børn med samfundsnedbrydende sætninger af typen »Mor, se bolden hopper« og »Far, hør hanen galer«. Han måtte flygte til Sverige. Den offentlige anklager truede for nogle år siden sangeren Ibrahim Tatlises med ikke mindre end 25 års fængsel for, på opfordring, at have sunget en kurdisk vuggevise ved en koncert i Stockholm. Selv børn kunne straffes hvis de talte andet end tyrkisk i skolen, uagtet at deres lærer ofte også var kurder. Lærere der blev taget i at tale kurdisk blev simpelthen afskediget, osv derudad.
Som resultat af PKKs guerillakrig med det tyrkiske militær er undertrykkelsen af det kurdiske sprog slækket noget i de senere år. Kurdiske aviser og bøger er i dag tilladte, og undertrykkelsen er nu indskrænket til at kurdiske journalister fængles, torteres, bortføres og myrdes, kurdiske landsbyer jævnes med jorden og deres indbyggere deporteres, lige som kurdiske parlamentsmedlemmer med mellemrum fratages deres immunitet og med trussel om dødsstraf anklages for statsfjendtlig virksomhed.
OGSÅ I IRAN, hvor kurderne vel udgør en 8 millioner ud af en befolkning på over 50, er det forbudt at bruge kurdisk i skolesammenhænge. Hér dog på en mere snedig måde. Nøjagtig som shahstyret i sin tid gjorde, hævder mullaherne i dag at kurdisk er en dialekt af persisk (hvad det sådan set også er), og ’så er der jo ikke nogen grund til særskilt at undervise i det’. I Danmark undervises der trods alt heller ikke i lollandsk, vel! De iranske myndigheder finder dog udmærket anvendelse for kurdisk i radio- og TVpropaganda, og kurdiske publikationer kán faktisk udkomme i en vis udstrækning. For fuldstændighedens skyld skal det lige nævnes at det i Iran også er udelukket at undervise i og på andre mindretalssprog, fx azeri (aserbajdjansk), som kan anslås at repræsentere 10-15 millioner mennesker. Uden at præsterne dog går så vidt som til at hævde at denne form for tyrkisk i virkeligheden også skulle være en slags persisk.
UD AF IRAKS godt 20 millioner indbyggere er knap halvdelen kurdere, og her har vi så endelig et mellemøstligt land hvor kurdisk i det mindste ikke er forbudt. Et resultat af den mangeårige kurdiske partisankrig i den nordlige del af landet. Efter Golfkrigen udgør det nordlige Irak nu et skrøbeligt, mere eller mindre selvstændigt kurdisk område under delvis international beskyttelse og undertrykkelsen er (for en tid?) ophævet. Der er radio, TV og aviser på kurdisk, der undervises både i og på kurdisk i skolerne, der udgives musik, lærebøger og anden litteratur. Og før krigen var der endda et kurdisk fakultet ved universitet i Sulaimaniyah.
I TRESSERNE og halvfjerdserne søgte hundredetusindvis af tyrkiske kurdere arbejde i Vesteuropa. Heroppe var der ikke noget forbud mod kurdiskhed, og resultatet har været en opblomstring af kurdisk litteratur, langt fra hjemlandet. I Tyskland, Holland og Sverige, og også i Danmark, er der efterhånden udkommet en del bøger og blade på kurdisk. En pæn del af denne litteratur er politisk, men børnebøger fylder også godt på hylderne. Og der er af og til kurdisk lokalradio, i hvert fald i København Derimod lykkedes det aldrig at få Danmarks Radio til at sende indvandrerprogrammer på Danmarks største indvandrersprog. Onde tunger påstår at den tyrkiske ambassade spillede en meget aktiv rolle i denne beslutning. Andre, endnu ondere, tunger påstår at det skyldes at der slet ikke findes noget rigtigt kurdisk sprog.
af Ole Stig Andersen